It´s Don´e

Sønderjyllandshallens foyer, mandag den 5. december 2011 - kl. 20.00

Julekoncerten i år bliver noget helt specielt for Jomfru Fanny Bigband.

Det bliver nemlig den sidste koncert i denne omgang med den populære Dirigent Don Immel.

Han har dirigeret orkestret nu i 3 år og højnet kvaliteten væsentligt i kraft af hans store kendskab til bigband-jazzen verden over. Men nu skal han videre med sin karriere.  Han river endnu engang teltpælene op og drager til Melbourne i Australien som professor på et musikkonservatorium.

I løbet af de år, han har stået i spidsen for Jomfru Fanny Bigband, har han med sit rolige og smilende væsen behændigt fået endnu flere kvaliteter ind i musikken. Det høres tydeligt på mange måder, da musikken nu spilles med en helt fantastisk entusiasme, en dynamik og en power, og ikke mindst en masse Swing.

Det er helt sikkert, at man kan sige om Don Immels indflydelse på orkesteret: Det er velgjort: It´s Don´e

Julekoncerten – som naturligvis også indeholder julenumre – byder på en gensyn med Sissel Kammeyer, der – trods sin unge alder, er solist, og det med stor overbevisning. Og som en helt speciel happening byder underholdningen på besøg af Rytmebaks, som ledes af Jomfru Fanny Bigbands pianist Erik Stent.

Tid og sted:

Sønderjyllandshallens foyer, mandag den 5. december 2011- kl. 20.00.

Entre: 80,- kr.


Don Immel


Rytmebaks
læs mere: www.rytmebaks.dk


Don Immel

 

 

Billetter til julekoncerten kan købes ved døren ½ time før koncerten.

 

 

 

Jomfru Fanny Bigband hører til i Aabenraa og har eksisteret siden 1989. Orkesteret dirigeres af Don Immel, som til daglig er solobasunist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Musikkerne kommer fra alle dele af landsdelen og mange af dem har dybe rødder i musiklivet. Formålet med bigbandet selvfølgeligt at spille noget godt jazz fra den gang jazzorkestrene var rigtig store, men så gør det heller ikke noget, hvis det også swinger!